Passiv brandsikring
Hvad er passiv brandsikring og hvorfor er det vigtigt i byggeri?
Brandsikring er et af de mest afgørende elementer, når det kommer til sikkerhed i byggeri. I den sammenhæng spiller passiv brandsikring en central rolle. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Og hvorfor er det vigtigt at prioritere passiv brandsikring allerede i planlægningsfasen?
Vi hos Håndværker-tilbud dykker ned i emnet og ser nærmere på, hvordan passiv brandsikring fungerer, hvilke løsninger der findes, og hvordan du som bygherre, håndværker eller entreprenør kan sikre, at bygningen lever op til gældende brandkrav.
Hvad er passiv brandsikring?
Passiv brandsikring handler om de indbyggede løsninger i en bygning, der forsinker eller forhindrer, at branden spreder sig. Det kan f.eks. være:
- Brandmaling og plader
- Brandsikre døre og vinduer
- Isolering med brandhæmmende egenskaber
- Brandisolerende materialer i vægge, lofter og etageadskillelser
- Gennemføringssystemer, der forhindrer flammer og røg i at sprede sig mellem rum
Disse løsninger aktiveres ikke af sig selv, men er konstant aktive og en integreret del af bygningens konstruktion, i modsætning til aktiv brandsikring, som omfatter brandalarmer, sprinklere og lignende systemer, der skal aktiveres.
Hvorfor er passiv brandsikring så vigtig?
Passiv brandsikring er ofte den første forsvarslinje i tilfælde af brand. Den er designet til at give mere tid til evakuering og redningsarbejde, som i mange tilfælde kan den betyde forskellen på liv og død.
Derudover er god passiv brandsikring også vigtig, for at begrænse skaderne på bygningen. En velisoleret konstruktion med brandsikre materialer kan reducere brandens udbredelse og dermed mindske behovet for dyre genopbygninger.
Det er især vigtigt i etageejendomme, erhvervsbyggeri og offentlige institutioner, hvor mange mennesker opholder sig dagligt, men også i almindelige boliger er det blevet en stigende prioritet at anvende brandsikre løsninger.
Hvordan opfylder man brandkrav i moderne byggeri?
I Danmark stilles der skærpede krav til bygningers brandsikkerhed – både i nybyggeri og ved renovering. Det gælder f.eks. krav til materialers brandmodstandsevne, sektionsopdeling, flugtveje og tekniske installationer.
For at leve op til reglerne kræver det, at man vælger de rette tilgange og løsninger til passiv brandsikring. Det kan være svært at navigere i som håndværker eller entreprenør, men heldigvis findes der eksperter på området.
En af dem er Isopartner, som er specialister i løsninger inden for teknisk isolering og passiv brandsikring. De tilbyder en bred vifte af produkter, som lever op til gældende lovgivning og standarder. De kan rådgive både projekterende og udførende fagfolk i branchen.
Eksempler på løsninger inden for passiv brandsikring
Hvem har ansvar for passiv brandsikring?
Det er bygherren, rådgiveren og udførende entreprenører, der i fællesskab skal sikre, at alle krav til brandsikring bliver opfyldt. Herunder også dokumentation for de valgte løsninger, såsom klassifikationer og monteringsvejledninger.
Det er derfor vigtigt, at du som håndværker eller ansvarlig på byggepladsen samarbejder med en leverandør, der har styr på dokumentationen og kender til de nyeste løsninger.
Indhent tilbud
Hurtige genveje til
det område du søger
Tømrer
Murer
VVS
Elektriker
Kloak
Brolægger
Entreprenør
Anlægsgartner
Isolering
Badeværelse
Totalentreprise
Maler
100% gratis service
Håndværker-Tilbud en gratis og 100% uforpligtende service.
Du er dermed ikke tvunget til at vælge nogle af de tilbud, du indhenter